onsdag den 2. november 2011

ADHD Awareness Awards 2011!


I anledning af dette års ADHD Awareness Week har det været et ønske at hædre dem, der gør en særlig indsats for at fremme viden, forståelse og accept af ADHD.

Udvælgelsen i forhold til de 8 kategorier er sket på baggrund af indstillinger fra de besøgende på ADHD Awareness Week's hjemmeside.

 
Her er listen over de heldige vindere af ADHD Awareness Awards 2011:

Årets Lærer - Jeanne Lykke Holmgaard

Årets Pædagog - Søren Vestergaard

Årets Sagsbehandler - Dorthe Bay

Årets Behandler - Bettina Barenkop Zarp

Årets Kommune
- Albertslund Kommune

Årets Offentlige Instans - Frederiksberg Kommunes Alkoholrådgivning

Årets Politiker - Anne Marie Geisler Andersen

Årets Heltinde - Chanie Susanna Dybdahl

Alle vinderne af ADHD Awareness Awards 2011 har modtaget et flot æresdiplom og ønkes hjertelig tillykke!


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

lørdag den 22. oktober 2011

ADHD - "Frem i lyset" af Anne Marie Geisler Andersen!


Går man ind på PsykiatriFondens hjemmeside under bogen "Frem i lyset" af Anne Marie Geisler Andersen møder man følgende uddrag fra hendes bog:


"Mit navn er Anne Marie Geisler Andersen. Jeg er 30 år gammel og har læst statskundskab ved Københavns Universitet, før jeg blev medlem af folketinget for Radikale Venstre. Jeg er mit partis psykiatriordfører, og min mission er at forbedre forholdene for mennesker med psykisk sygdom i Danmark. Det er derfor, jeg er gået ind i politik, og derfor jeg har skrevet denne bog. Jeg er vokset op med en far, som lider af depressioner. I perioder har han været meget syg. Så syg, at han har forsøgt selvmord og været indlagt på den lukkede afdeling. Jeg har arvet min fars sind og har også flere gange været ramt af stress og depressioner. For nylig er jeg endvidere blevet diagnosticeret med ADHD. Når jeg har nedskrevet min personlige beretning, er det for at nedbryde de tabuer, der stadig klæber til psykisk sygdom."

Anne Marie Geisler Andersen har valgt at lægge politikken på hylden (forhåbentlig kun for en tid) og hellige sig hendes nye rolle som mor til en lille pige.

Anne Marie Geisler Andersen valgte i 2010 at stå frem og være åben omkring sit liv med depressioner og ADHD
. Dette til trods for hendes position på den politiske arena. Det må have været en vanskelig beslutning og krævet stort mod, så hun fortjener den dybeste respekt.

Anne Marie Geisler Andersen har i forbindelse med dette års ADHD Awareness Week skrevet "ADHD Awareness Week nuancerer billedet". Foråbentlig kan det også være med til at ændre på en række fordomme om ADHD og samtidig give håb til dem, der enten selv har diagnosen eller på anden måde er berørt af den. Læs det her!

Du kan læse mere om hendes bog "Frem i lyset"PsykiatriFondens hjemmeside.
 

Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

“ADHD Livslange perspektiver og særlige behov” af Hans-Christoph Steinhausen m.fl.


"ADHD Livslange perspektiver og særlige behov" adskiller sig fra andre bøger om ADHD ved, at den først og fremmest lægger vægt på sygdommens udviklingsperspektiver livet igennem. Bogen vil øge forståelsen af begrebet ADHD, hvordan lidelsen påvirker livskvaliteten samt den neurobiologiske baggrund. ADHD anses i dag for at være en kronisk sygdom. Der er derfor behov for, at forskellige facetter af symptomerne tages i betragtning livet igennem med skiftende fokus i førskolealderen, barndommen, ungdommen og i voksenlivet.

Desuden gøres der rede for kliniske aspekter ved ADHD
, nemlig kliniske karakteristika hos danske børn og unge med ADHD, forskellige aspekter relateret til komorbiditet (sameksisterende lidelser), herunder misbrug hos ADHD-patienter og en detaljeret beskrivelse af den neuropsykologiske udredning ved ADHD.

Derudover behandles mere specifikke temaer som fx piger og små børn med ADHD, ADHD og kriminalitet og trafiksikkerhed. Endelig omtales forskellige behandlingsmuligheder, herunder forældretræning og to nyere behandlingsinitiativer, neurofeedback hos børn og gruppe-psykoterapi med voksne med ADHD.

Bogen henvender sig til fagfolk herunder psykiatere, læger og psykologer.

"ADHD Livslange perspektiver og særlige behov" er redigeret af professor Hans-Christoph Steinhausen og indeholder bidrag fra en række danske og udenlandske eksperter inden for området.

Bogen udkommer den 28. oktober 2011 og kan forudbestilles på Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside.



Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

fredag den 21. oktober 2011

ADHD – Time Timer en støtte til at få styr på tiden!


Forståelse af tid kan være en stor udfordring for især børn, unge og voksne med ADHD. For mange kan det være en evig kamp for at overholde tider, deadlines, aftaler m.m. Derfor burde enhver skoleklasse, ethvert hjem og enhver virksomhed have en Time Timer!

Time Timer fungerer som et nedtællingsur. Den røde skive viser, hvor meget tid, der er tilbage. Det er for mange lettere at forstå tiden, når man kan se den røde skive blive mindre og mindre. Urskiven vises med 5-minutters intervaller, hvor mange minutter, der er tilbage. På den måde behøver man ikke at skulle huske på, hvad til man begyndte en aktivitet, eller hvornår man skal ophøre med den igen.

Time Timer kan være en stor støtte især for urolige børn, da de kan se, hvor lang tid, der er tilbage af timen, eller hvornår de skal være færdig med en given aktivitet. Den kan også med fordel bruges i hjemmet.

Time Timer er ikke kun for børn. Mange voksne kan på samme måde have stor gavn af den. F.eks. i forbindelse med møder, kurser, præsentationer osv., hvor man er dybt engageret og kan have let ved helt at glemme tiden, kan en Time Timer være et fantastisk redskab til overholdelse af tiden.
Time Timer fås i forskellige størrelser – til skolen, kontoret og hjemmet. Den kan også fås som armbåndsur og CD-ROM, der kan installeres på din computer, så du også der kan holde styr på tiden.

Her kan du se en kort video, der viser, hvordan en Time Timer fungerer.




Du kan læse mere om Time TimerFour Esses.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

torsdag den 20. oktober 2011

ADHD - "Fortabt i skolen" af Ross W. Greene!


"Fortabt i skolen" er en bog om en succesrig metode, der giver lærere og pædagoger konkrete værktøjer i hverdagen til at håndtere de børn, der ellers kan være svære at rumme i skolen.

På baggrund af mange års forskning og praktiske erfaringer har den amerikanske psykolog Ross W. Greene udviklet en anderledes pædagogisk metode, som han kalder Samarbejdsbaseret Problemløsning.

"Fortabt i skolen" giver den nødvendige viden samt værktøjer til at takle og hjælpe børn med adfærdsproblemer.

Samarbejdsbaseret Problemløsninger tager udgangspunkt i grundantagelsen, at børnenes adfærdsmæssige udfordringer skyldes, at de ikke mestrer en række kognitive færdigheder og sociale kompetencer. Netop ved at kortlægge de manglende færdigheder og derefter målrettet lære børnene at mestre dem eller kompensere for dem, kan den uhensigtsmæssige adfærd ændres i løbet af kort tid i mærkbar positiv retning.

Bogen indeholder mange eksempler fra hverdagen og eksempler på dialoger, der viser, hvordan metoden kan praktiseres.

Du kan læse mere om "Fortabt i skolen"Forlaget Pressto.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte

ADHD - DVD - "Det hedder altså ikk' DAMP" - En film om børn og unge med ADHD!


"Det hedder altså ikk' DAMP" er en tankevækkende dokumentar, som fortæller historien om livet for to børn med ADHD.

I filmen kommer du tæt på Olivia på 16 år og Mathias på 8 år, der begge står over for store udfordringer i deres hverdag. En hverdag, der fungerer bedst, hvis den er struktureret og overskuelig.

Mathias skal både flytte hus, skole og by, mens Olivia kæmper for at få så meget styr på sin ADHD, at hun kan medvirke i en stor teateropsætning på sin efterskole.

I filmen ser du, hvordan de to klarer udfordringerne. Du får også et indblik i deres tanker, bekymringer og glæder i forbindelse med det at have ADHD.

Du kan læse mere om filmen her eller måske låne den på dit bibliotek.

Filmen havde præmiere i 2010.



Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

ADHD - "Det eksplosive barn" af Ross W. Greene!



Ross W. Greene’s bog ”Det eksplosive barn” er en praktisk brugs bog med eksempler og konkrete anvisninger på, hvordan man praktiserer Samarbejdsbaseret Problemløsning i hverdagen.
 
”Det eksplosive barn” indfører læseren i behandlingsmetoden Samarbejdsbaseret Problemløsning. Metoden har vist sig afgørende i behandling at de ”eksplosive” børn.

Det er en enkel metode, der bygger på dialog med barnet. En dialog, der handler om at anerkende barnets behov, samt anerkende, at barnet ikke er i stand til at reagere anderledes i en given situation, hvor det har ønsker og behov, det ikke umiddelbart kan eller vil kunne få tilgodeset.

Det handler om at gå i dialog med barnet – samarbejde – for at få afdækket dets behov og finde løsningsmuligheder. Det vil næsten altid være muligt at nå et resultat, der både tilfredsstiller barnet og dets omgivelser. Dette gør så, at eksplosionen udebliver, at barnet føler sig anerkendt og bliver bedre til selv at håndtere lignende situationer i fremtiden.

Bogen henvender sig til forældre, pædagoger, lærere og andre faggrupper, der arbejder med børn med opmærksomhedsforstyrrelser og betegnes som et afgørende gennembrud i behandlingen af de ”eksplosive” børn.

Du kan læse mere om ”Det eksplosive barn”Forlaget Pressto



Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.adhd-coaching.dk

onsdag den 19. oktober 2011

ADHD - "Kvinder med ADHD" af Sari Solden!


Sari Solden's bog ”Kvinder med ADHD” har ganske enkelt taget Danmark med storm!

Det skete da hun sidste år gæstede Danmark i forbindelse med udgivelsen af bogen på dansk. Her fik Københavns Kommunes Jobcenter på Nørrebro og ca. 100 vidunderlige kvinder med ADHD og deres ægtefæller, kærester, forældre eller andre familiemedlemmer fornøjelsen af hendes foredrag om kvinder med ADHD.

Responsen på begge foredrag var ganske overvældende og hun ser frem til igen at kunne gæste Danmark.

Lige siden bogen udkom på dansk, har den fundet vej til en masse unge og modne kvinders hjerter. De udtrykker bl.a. glæde, sorg, frustration og lettelse over at have fundet én, som de virkelig føler forstår dem, sætter ord på de tanker og følelser, som de tumler med, på en måde, så de ikke længere føler sig så alene.
Jeg kan vel næsten tillade mig at sige, at Sari Solden har givet kvinder med ADHD deres egen ADHD-bibel.

Her kan du se eller gense videointerviewet med Sari Solden.



Du kan læse mere om ”Kvinder med ADHD”Forlaget Pressto.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

ADHD - Tangles® til skabelse af indre ro og meget mere!


Der er mange måder, der kan hjælpe os til at holde fokus.

Nogle leger med en kuglepen, andre tegner krusseduller, lytter til musik, tygger tyggegummi, vipper på en stol eller gør andre ting, der hjælper os til at holde fokus. Fælles for dem alle er, at vi gør det uden at tænke nærmere over det. Det er ofte i situationer, hvor vi enten keder os, er understimulerede, trætte eller lignende.

ADHD-hjernen har brug for stimulation og det viser sig rent faktisk, at vi langt bedre kan koncentrere os og holde hjernen vågen, når vi stimulerer kroppen fysisk.

Der er her Tangles® kommer ind!

Tangles® er for alle. Uanset om du er barn, ung eller voksen er Tangles® en fantastisk hjælp til dig, der har svært ved at holde fokus, bevare eller øge koncentrationen og finde indre ro. 


Brug af Tangles® er en sikker og sjov måde at opnå disse ting på.

Tanglen kan tages med overalt. Den larmer ikke, når du sidder med den, og generer derfor ikke de andre mennesker, du er sammen med, som f.eks. lyden af en kuglepen, der klikker, helt sikkert gør.

Den kan med fordel bruges i skolen, hvis faget ikke er interessant nok, når deltager i møder, ser TV, er sammen med andre mennesker m.m.

Tangles® findes i mange forskellige farvekombinationer, i forskellige tykkelser, materialer og med forskellig struktur og overflade. Det betyder, at der er stor chance for, at du kan finde en Tangle, der præcis passer til dig.

Tangles® kan bruges af alle. Børn, unge og voksne med ADHD, autisme, Tourette eller andre udviklingsforstyrrelser har stor glæde og gavn af dem, da de på forunderlig vis giver ro og skaber glæde.
Du kan få meget mere at vide om Tangles® og se de mange forskellige farvekombinationer m.m. ved at besøge www.Tanketing.dk.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

ADHD – Åbent hus - Pædagogisk ridning - Familiearrangement!

I anledning af ADHD Awareness Week holdes der åbent hus hele efterårsferien hos Pædagogisk Ridning v/ Marianna Giese på Barthahus Ridecenter ved Hørsholm.

I forbindelse med åbent hus arrangementet vil du få indblik i, hvordan pædagogisk ridning foregår. Der er afsat ½ time til hver besøgende, hvor du vil få en kort introduktion til pædagogisk ridning, herunder en lille ridetur for at mærke, hvordan hestens rytmiske bevægelser får din ro til at brede sig i din krop.

Om Marianna Giese
Heste har altid været den røde tråd i Mariannas liv. Hun har redet i 40 år og haft egne heste de sidste 32 år. Marianna har integreret hesten i sit professionelle virke indenfor specialpædagogikken, og hendes deltagelse i kurser indenfor handicapridning. I sit kandidatspeciale på Danmarks Pædagogiske Universitet skrev hun netop om hesten som et medie i det pædagogiske miljø.
Det er således med en solid baggrund, at Marianna tilbyder pædagogisk ridning.
Begrænset antal pladser.

Tilmelding er nødvendig og skal ske direkte til Marianna Giese på Mobil 23481462
Adresse: Barthahus Ridecenter, Fredtoftevej 1, 2980 Kokkedal.


Pædagogisk ridning er for dig, der har ADHD eller lignende diagnose
  • Der undervises på små hold.
  • Ridningen er tilrettelagt efter dit behov.
  • Pædagogisk ridning er for alle, der ikke kan eller vil ride på de almindelige rideskolehold.
  • Pædagogisk ridning kan være et skærmet fritidstilbud eller som led i den samlede behandlingindsats.
Målet med pædagogisk ridning er, at du får skabt ro i kroppen, opnår bedre overblik, får stimuleret koncentrationsevnen, styrket dine sociale kompetencer og din evne til indlevelse. Dette sker under ridningen, når du færdes i stalden og i den nære kontakt med hesten.

Du kan læse mere om Pædagogisk Ridning på her.




Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

mandag den 17. oktober 2011

ADHD Awareness Week 2011 er nu i fuld gang!


I går blev ADHD Awareness Week skudt i gang og der har allerede været mange besøgende på hjemmesiden.
Hensigten med kampagnen er at skabe større bevidsthed, forståelse og respekt for børn, unge og voksne med ADHD og deres familier. Kampagnen løber til og med den 22. oktober 2011.

Det er i år fjerde gang, ADHD Awareness Week bliver fejret i Danmark. Samtidig er det første gang, at en masse af de helt store ADHD-organisationer er gået sammen om at gøre det til en global begivenhed. Det har været en stor drøm for mig at få ADHD op på et endnu større plan, end hvad vi hver især har kunnet udrette alene. Jeg løftede allerede sløret for dette samarbejde, da jeg i januar blev interviewet af Mette Hoffmeyer i ”Mettes Mix” på Kanal København.

Du kan se eller gense udsendelsen ved at klikke her.


Mette Hoffmeyer & Charlotte Hjorth
Copyright © Mettes Mix Kanal København 2011

Kampagnen i år har temaet ”ADHD – Get the Facts!”, på dansk ”Fakta om ADHD”. Netop grundet den megen debat, der har været, og stadig er i medierne, med unuancerede udtalelser specielt fra en række professionelle samt den efterfølgende livlige debat, ser vi i teamet frem til at kunne bidrage til debatten ud fra et langt mere sagligt og videnskabeligt perspektiv.

Det må være på tide at få fakta på bordet, så vi kan få bygget bro mellem de to poler, der på den ene side består af kritikere, her iblandt professionelle, som mener, at ADHD ikke eksisterer, og som tillægger mangelfuld opdragelse skylden. Og på den anden side dem, der enten selv er berørt af ADHD, som har et nærtstående familiemedlem med ADHD, eller som dagligt yder en professionel indsats for at støtte de mennesker, der har brug for det.

ADHD berører os alle! Uanset, om vi selv har det, om vi har børn, der går i skole, er på en arbejdsplads, går i supermarkedet eller lignende. Man regner med, at der alene i Danmark er ca. 160.000 børn og voksne, der er berørt af ADHD. Mange af dem er endnu ikke diagnosticeret. Vi har derfor kun set toppen af isbjerget i forhold til diagnosticering og medicinering af ADHD.

Teamet og jeg vil gøre vores ypperste for at viderebringe fakta om ADHD og indgå i en saglig dialog. Vi bør bruge ressourcerne på at forstå og støtte op om børn, unge og voksne med ADHD. Med den rette støtte, kan de få et værdigt og indholdsrigt liv, så de også kan få muligheden for at bidrage til samfundet på lige fod med andre. Det vil de nemlig gerne!

Så støt op om kampagnen ved at besøge hjemmesiden, hvor vi byder på en masse fakta om ADHD, spørgeundersøgelse, blog, ADHD Awareness Week Awards, kendte mennesker med ADHD, konkurrencer og meget mere.

Du kan også finde os på Facebook, hvor der ligeledes i ugens løb vil være indlæg og konkurrencer med en række flotte præmier.

Del links til hjemmesiden, bloggen og Facebook gruppen med alle dem, du mener kan få glæde af mere viden om ADHD.

På forhånd tak for din støtte!

 
Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

onsdag den 5. oktober 2011

ADHD Awareness Week 2011!



Så er vi kommet godt i gang med forberedelserne til dette års ADHD Awareness Week. Når jeg skriver vi, er det, fordi jeg nu har et fantastisk team af frivillige til at hjælpe med at løfte denne vigtige opgave.

I år er det den fjerde ADHD Awareness Week i Danmark og samtidig er vi en del af den første globale ADHD Awareness Week kampagne. DET ER BARE SÅ STORT!

Jeg fik en vision om en global ADHD Awareness Week kort tid efter, at jeg var kommet mig over den kolossale respons, der havde været på min første kampagne i 2008. Dengang købte jeg .org domænerne og donerede dem så i foråret 2011 til den sammenslutning af store ADHD organisationer, der nu står for den globale ADHD Awareness Week. En stor drøm er gået i opfyldelse!

Det sidste halve år har jeg været travlt optaget af forberedelserne til den globale ADHD Awareness Week. Vi har været et team af internationale kolleger, der har lagt både hjerte og sjæl i at gøre denne begivenhed til noget ganske særligt.

Jeg er sikker på, at vores fantastiske team af engagerede voksne med og uden ADHD kan løfte opgaven mindst lige så godt og gøre dette års ADHD Awareness Week i Danmark til noget ud over det sædvanlige.

Vi glæder os til at præsentere resultatet af vores indsats, når ADHD Awareness Week bliver skudt i gang den 16. oktober 2011.

Du kan følge med på bloggen her og på Facebook her.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte & ADHD Awarness Week Teamet
www.ADHDkompagniet.dk

torsdag den 1. september 2011

ADHD - NYHED - Diagnoseredskabet DIVA 2.0!

I går var jeg i Nyborg for at deltage i et ADHD Symposium, der var arrangeret af ADHD-foreningen.

Dr. Sandra Kooij holdt et inspirerende og lærerigt oplæg om, hvordan man på deres klinik PsyQ i Holland diag-
nosticerer og behandler voksne med ADHD. Samtidig blev den danske version af diagnoseredskabet DIVA 2.0 præsenteret.

Klik på billedet for at downloade det.



Diagnosticering af ADHD foregår ofte ved en blanding af tests og en klinisk vurdering, der kortlægger udviklingen fra barn til voksen.

Dr. Sandra Kooij har skrevet bogen "Adult ADHD - Diagnostic Assessment and Treatment". Bogen er på engelsk og kan bestilles direkte fra forlaget ved at sende en email til bestelling-nl@pearson.com.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

fredag den 18. marts 2011

ADHD - Kvinder med ADHD


Fagbladet Socialpædagogen har haft særligt fokus på kvinder med ADHD med titlen 'Voksne kvinder med ADHD'.

Her er links til de mange artikler (klik på titlerne):

'Danmark halter bagud' af Birgitte Ramsø Thomsen
Der er alt for lidt viden i Danmark, når det gælder indsatsen over for voksne kvinder med ADHD – det er det rene Vilde Vesten, siger ADHD-coach.

'I skal være den værdsættende stemme' af Birgitte Ramsø Thomsen
Socialpædagoger skal have den rigtige viden og forståelse for at hjælpe kvinder med ADHD, som ofte er flove over at have behov for hjælp, siger den amerikanske forfatter, psykolog og ADHD-konsulent Sari Solden, der selv har en ADHD-diagnose.


'Ned med den negative selvopfattelse' af Birgitte Ramsø Thomsen
I Vejle Kommune har man igennem to årtier anerkendt ADHD som diagnose hos voksne. Opsporing via sundhedsplejen, træningsforløb for nydiagnosticerede og ikke mindst Mestringsskolen er midler til at få borgere med ADHD på rette spor igen.

'Jeg vil allerhelst klare mig selv' af Birgitte Ramsø Thomsen
Louise Aagaard på 22 år gik fra angst og misbrug til et liv med egen lejlighed, kæreste og tro på fremtiden på bare halvandet år. En del af hjælpen var den rigtige medicin og en mestringsskole for mennesker med ADHD.

Læs også:

'Synspunkt: Grænseløse piger' af Pia Reistrup
Tiltrækkes kvinder med ADHD i højere grad end andre af sexindustrien? Skribenten underviser voksne med ADHD og efterspørger mere forskning i de problemstillinger, som særligt vedrører de unge kvinder.




Jeg kan varmt anbefale bogen 'Kvinder med ADHD' af Sari Solden, som kan købes online her eller lånes på biblioteket.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

søndag den 13. marts 2011

ADHD DVD - 'Et liv i kaos' - En film om unge med ADHD


'Et liv i kaos' er en dokumentar om unge med DAMP, der nu hedder det ADHD. Dokumentaren blev første gang vist på DR den 26. november 2003.

DVD'en er inddelt i to dele:

Del 1 - Et liv i kaos: 
Her møder du Rakel, Pernille, Alex og Klaus og får et indblik i de udfordringer, som de støder på hver eneste dag.

Del 2 - Spørgsmål om DAMP og ADHD:
Hvordan ved man egentlig, om man selv eller andre har DAMP/ADHD og hvad kan man gøre ved det? Det er nogle af de vigtige spørgsmål, som bliver besvaret af Søren Dalsgaard, læge, ph.d., Psykiatrisk Hospital, Riskov og Jytte Lunding, cand.psych, Kennedy Instituttet.

Du kan købe DVD'en via ADHD-foreningens butik her eller måske låne den på dit bibliotek.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

ADHD DVD - 'Det hedder altså ikk' DAMP' - En film om børn og unge med ADHD


'Det hedder altså ikk' DAMP' er en tankevækkende dokumentar, som fortæller historien om livet for to børn med ADHD.

I filmen kommer du tæt på Olivia på 16 år og Mathias på 8 år, der begge står over for store udfordringer i deres hverdag. En hverdag, der fungerer bedst, hvis den er struktureret og overskuelig.

Mathias skal både flytte hus, skole og by, mens Olivia kæmper for at få så meget styr på sin ADHD, at hun kan medvirke i en stor teateropsætning på sin efterskole.

I filmen ser du, hvordan de to klarer udfordringerne. Du får også et indblik i deres tanker, bekymringer og glæder i forbindelse med det at have ADHD.

Du kan bestille filmen via ADHD-foreningens butik her eller måske låne den på dit bibliotek.

Filmen havde præmiere i 2010.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

ADHD DVD - 'Men jeg vil ikke bytte' - En film om søskende til børn med handicap


'Men jeg vil ikke bytte' sætter fokus på en ofte overset gruppe børn - søskende til børn med handicap. Filmen giver dig med sine fine skildringer et indblik i et ganske almindeligt hverdagsliv for disse børn og deres familier.

Gennem filmen får du indblik i, hvad disse børn tænker, føler og måske savner.

Jens på 8 år og Helene på 14 år bor sammen med deres mor, far og søsteren Kirstine på 15 år. Kirstine har Downs Syndrom.


Andrea er 11 år og bor sammen med sin mor og stedfar. Der er en ny baby på vej. Andeas tvillingebror, Sebastian, har Infantil Autisme og bor på en døgninstitution.

Mathias på 11 år og Nadine på 14 år bor sammen med deres bor og far. Hver anden uge bor deres lillebror Magnus på 5 år hjemme hos dem, ellers bor han hos en aflastningsfamilie. Magnus har Proteus Syndrom.

De fem børn inviterer indenfor i deres familier, hvilket giver en sjælden mulighed for at forstå, hvordan de hver især lever og har det som søskende til et barn med handicap.

Du kan se traileren her, læse mere om filmen og bestille filmen på DVD her eller måske låne den på dit bibliotek.

Du kan også finde gruppen 'Men jeg vil ikke bytte' på Facebook her.

Filmen havde præmiere i 2009.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

onsdag den 3. november 2010

ADHD - Kvinder med ADHD - Videointerview med Sari Solden!


Jeg havde den store fornøjelse af gense Sari Solden, da hun gæstede Danmark i forbindelse med udgivelsen af hendes bog 'Kvinder med ADHD - Lær at favne dine forskelligheder og få et bedre liv'.

Jeg fik tilbragt en masse dejlige timer med Sari Solden bl.a. i forbindelse med hendes to foredrag i København, hvor det ene var i Københavns Kommunes Jobcenter på Nørrebro for en flok engagerede jobcentermedarbejdere. Det andet var et åbent gratis foredrag i Valby for en stor skare af skønne, vidunderlige og enestående kvinder med ADHD og deres ægtefæller, kærester, forældre eller andre familiemedlemmer.

Responsen efter hendes to foredrag har været overvældende. Det glæder mig så inderligt, at så mange fantas-
tiske kvinder og deres pårørende i den grad har taget Sari Solden til sig!

Endvidere var jeg blevet bedt om at lave et videointerview Sari Solden.

.

Hvis du ikke allerede har investeret i Sari Solden's bog, kan du læse om den i brochuren her.

Du kan også købe bogen online her.

Resulteret af udgivelsen af hendes bog og ikke mindst hendes foredrag har efterladt et brændende ønske om kurser og foredrag specielt rettet mod kvinder med ADHD! 

Sari Solden er en helt unik gave til os kvinder om at begynde rejsen mod at omfavne vores egen ADHD og få et bedre og mere rigt liv!


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

fredag den 24. september 2010

ADHD Awareness Week 2010!


Det har været en hæsblæsende uge med ADHD Awareness Week!

Kampagnen kører frem til og med den 26. september 2010.

Du kan stadig deltage i begivenheden ved at følge med på ADHD Awarness Week's blog her og deltage i debatten.

Eller følge med på Facebook gruppen ADHD Awareness Week Danmark her.

Rigtig god weekend!


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte

søndag den 19. september 2010

ADHD Awareness Week 2010 er skudt i gang!



For tredje år i træk bliver der sat fokus på ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) ved en række aktiviteter rundt om i Europa. Fra den 19.-26. september har du muligheden for at være med til at skabe større bevidsthed og forståelse for ADHD. ADHD har længe været og er desværre stadig omgærdet af stigmatisering, myter og misinformation gennem forskellige medier og sociale netværkssider.

Der er håb for et godt liv med ADHD og vi kan alle være med til at puste til det håb ved at forsøge at sætte os ind i, hvad det vil sige at leve med ADHD.

Følg med i debatten på ADHD Awareness Week's blog og sæt dit præg på den!


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk


PS: Denne kampagne er stiftet af ADHD coach Charlotte Hjorth med henblik på at skabe større bevidsthed og forståelse for ADHD under ADHD Awareness Week 2010. Kampagnen er ikke relateret til ADHD-
foreningen eller ADHD-Europe!

onsdag den 15. september 2010

ADHD - Gratis foredrag om kvinder med ADHD

Invitation


Er du kvinde med ADHD?
Eller er du kæreste med- eller pårørende til en kvinde med ADHD?
Kom og få gode råd til et bedre ADHD-kvindeliv!

Mød den amerikanske ADHD-ekspert og psykokoterapeut Sari Solden, som er i København i anledning af at hendes bog

"Kvinder med ADHD - Lær at favne dine forskelligheder og få et bedre liv" nu er udkommet på dansk

Foredrag med Sari Solden
Tid: Tirsdag 5. oktober 2010 klokken 15 til 16:30
Sted: Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby
Tilmelding: Inden den 1. oktober 2010 til: Arrangementsansvarlig Vibeke Hastrup på vibeke@vibeke-h.dk

Sari Solden, som selv har ADHD, øser af sin store, faglige viden og giver praktiske råd til at leve bedre med ADHD.

Sari Solden vil tale om:

   * Hvordan hun selv kom ud af sit (rodede) skab
   * Det særlige ved ADHD hos kvinder
   * Skyld og skam - og praktiske råd til at opbygge bedre selvværd
   * Hvordan lærer man at leve (bedre) med ADHD - og bede om den
     rigtige hjælp

    Foredraget foregår på engelsk og er gratis.

    Kaffe og the kan købes for 10 kr.

    Du kan se bogen og købe den ved foredraget.

    Læs mere om bogen og om Sari Solden her.

    Du kan også allerede nu købe bogen her.

    Vel mødt!

    Med venlig hilsen
    Forlaget Pressto
    v/ Bjarke Larsen

    Jeg kommer selv til foredraget og håber også at møde dig!


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    fredag den 27. august 2010

    ADHD - Anders Stjernholm leverede en forrygende .......

     Christina S. Petersen - Anders Stjernholm - Karsten Bendix Pedersen

    ...... præstation i ren ADHD-stil som afslutning på eftermiddagskonferencen om projekt "Mod Uddannelse og Job" på Portalen i Greve. Et stand-up-foredrag om ADHD, hvor han fik leveret konkrete eksempler fra hans eget liv - både før og efter han fik stillet diagnosen ADHD - med stor indsigt og forståelse for sin egen ADHD, masser af energi og ikke mindst humor langt ud over scenekanten.

    Projektet har været et samarbejde med Hans Knudsen Instituttet (HKI), Jobcenter Greve, Jobcenter Køge samt selvsamme kommuners Beskæftigelses Råd.

    Målet med projektet var at afklare, hvordan man bedst muligt kunne forberede borgere med ADHD til uddannelse og/eller job. Arbejdet har været at sikre opmærksomhed og forståelse på jobcentre, virksomheder og uddannel-
    sesinstitutioner for målgruppens særlige læringsbehov.

    Udover en gennemgang af evalueringen af hele projektet var der oplæg af Direktør Peter Meilstrup fra Scandilog, som fortalte om erfaringerne med at have én af projektdeltagerne i praktik i hans virksomhed. Der var endvidere et oplæg af Leder af Arbejdsevneafklaring Anne-Marie Søbye Rapp fra virksomheden "Specialisterne", der gav et indblik i, hvordan de går nye veje for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og skabe plads til personer med Autisme Spektrum Forstyrrelser.

    Jeg var under projektet ansat af HKI som ekstern ADHD coach for projektdeltagerne, hvilket har givet mig endnu større forståelse og indsigt i ADHD og samtidig bekræftet mig i en række af de antagelser/erfaringer jeg i for-
    vejen havde. Det har været en fantastisk oplevelse af have været en del af projektet!


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    torsdag den 26. august 2010

    ADHD - 28-årig med ADHD reddet af Falck-projekt .......


    ........ er overskriften på en rigtig ADHD-succes historie om Lasse Sejersen. Lasse Sejersen har - efter at være blevet udredt og fået diagnosen ADHD - fundet en plads på arbejdsmarkedet, hvor han kan gøre brug af sine talenter og styrker.

    Du kan læse hele artiklen om Lasse Sejersen her.

    Der er langt imellem succeshistorierne, når det handler om ADHD og det er bestemt ikke, fordi de ikke er der. Det er mit store håb, at der fremover vil komme mere fokus på de gode historier om ADHD - også i pressen.

    Jeg vil ihvertfald gøre mit for det i forbindelse med dette års European ADHD Awareness Week, der bliver fejret fra den 19. til den 26. september 2010. Det er tredje gang, at jeg arbejder med kampagnen ADHD Awareness Week i Danmark og jeg vil igen i år arbejde for at få skabt større opmærksomhed omkring ADHD. Yderligere information om dette års ADHD Awareness Week kommer snart!

    Indtil da - læg mærke til succeserne ...... selv de små. Det er ikke størrelsen, der er det afgørende. Det afgørende er at begynde at lægge mærke til det der virker ....... frem for det der ikke virker!


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    tirsdag den 24. august 2010

    ADHD - "Kvinder med ADHD - Lær at favne dine forskellig- heder og få et bedre liv" .....


    ...... af psykolog Sari Solden, der selv har ADHD, udkommer den 9. september 2010, men kan allerede nu forudbestilles på Saxo.com med en besparelse på kr. 44,85 (15%). Du kan bestille den her.

    Forlagets resumé og beskrivelse
    Det skønnes, at op mod 4 pct. af befolkningen har ADHD (der tidligere hed DAMP), og flere og flere får stillet diagnosen. Hidtil har kvinder og piger været en overset gruppe, fordi en række af deres symp-
    tomer og reaktionsmønstre ofte er anderledes eller mindre åbenlyse end hos drenge og mænd med ADHD.

    Kvinder med ADHD er den første bog på dansk målrettet kvinder med ADHD. Sari Solden, der er psykolog og selv har diagnosen, øser af sin store, faglige viden samtidig med at hun giver masser af praktiske råd til at klare en ofte kaotisk hverdag.

    Denne bog kan blive mange kvinders første skridt på vejen til at lære at leve bedre med ADHD (eller erkende, at de har diagnosen). Den har allerede vist sit værd for tusinder af kvinder i lande som USA, Eng-
    land, Japan, Tyskland og en række spansktalende lande, hvor den har gået sin sejrsgang.

    Vil du møde Sari Solden?
    Så har du muligheden for det den 28. september 2010 på ADHD Conference on Multimodal Treatment i Malmø, Sverige. Du kan læse mere om konferencen her.

    Jeg er selv at finde på konferencen i Malmø, så jeg håber vi ses!


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    søndag den 22. august 2010

    ADHD - DUKH har udgivet temahæfte om unge med ADHD / Autisme!


    Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har netop udgivet temahæftet "Unge med ADHD/ Autisme".

    Indholdsfortegnelse:

    Overgangsproblemer
    I to sammenhængende artikler hører vi først historien om Anders og ser nærmere på nogle af problemerne. Herefter giver vi i den efterfølgende artikel ”Overgangssager - problemer og løsninger” et bud på, hvorfor problemerne opstår, og hvad man kan gøre for at håndtere dem.

    Overgang fra ung til voksen del 1: Historien om Anders
    Vi ved fra vores rådgivning i DUKH, at overgangen fra ung til voksen kan være en svær tid uanset, hvilket handi-
    cap man har. Men for gruppen af unge med autisme/ADHD kan det være særligt svært på grund af borgerens handicap.

    Overgang fra fra ung til voksen del 2: Problemer og løsninger
    Som nævnt i historien om Anders, ser vi i DUKH problemer i overgangssager med unge med ADHD/Autisme. I denne artikel går vi bagom og forsøger at give en forklaring, hvorfor problemer opstår og et bud på, hvad man kan gøre for at undgå dem.

    Jobcentret og unge med ADHD/Autisme: Vi har et godt ”tilbud” til dig
    Det kan være svært, når man som ung med ADHD/Autisme bliver tilknyttet et jobcenter. Centret har sine normer og regler, som de unge kan have svært ved at forstå og indordne sig under. I artiklen ser vi med udgangspunkt i en konkret sag på nogle af de typiske problemstillinger.

    Ny sagsbehandler - ny plan

    Det er ikke ualmindeligt, at borgere skifter sagsbehandler en eller flere gange undervejs i forløbet. Og det er ikke ualmindeligt, at nye sagsbehandlere annullerer gamle planer og søsætter nye. Dette udgør et problem for de berørte borgere, men særligt for borgere med ADHD eller diagnoser inden for Autismespektret, fordi de har et stort behov for struktur og forudsigelighed i dagligdagen.

    Samarbejde med borgere med ADHD/Autisme
    Gode råd til sagsbehandleren om samarbejde med borgere med ADHD/Autisme.

    Du kan læse hele temahæftet her.


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    fredag den 20. august 2010

    ADHD - Kugledyne fra PROTAC® forbedrer søvn hos børn med ADHD samt giver øget koncentration og opmærksomhed


    Mange børn med ADHD har problemer med at finde ro og falde i søvn om aftenen. Det kan for mange afhjælpes med en kugledyne.

    Artiklen om PROTAC® kugledynen er flyttet til "ADHD fra A til Å" ADHDkompagniets hjemmeside.


    Læs hele artiklen her.


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte  
    www.ADHDkompagniet.dk

    mandag den 21. juni 2010

    ADHD - 2nd ADHD Conference on Multimodal Treatment in Malmoe in September 2010


    Den 28. september 2010 åbner dørene for den anden ADHD konference om multimodal behandling af ADHD på Sct. Gertruds i Malmø, Sverige.

    Dette års oplægsholdere er Sari Solden, MS, LMFT og Ari Tuckman, PsyD, MBA.

    Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at opleve nogle af de førende eksperter inden for multimodal behandling af ADHD.

    Du kan læse konferenceprogrammet her.

    Konferencen foregår på engelsk og henvender sig primært til fagfolk, der arbejder med personer med ADHD.

    Tilmelding kan ske enten via email til register@lateralia.se eller på telefon til Marie Enbäck 0046 703 000 143.

    Jeg er selv at finde på konferencen i Malmø, så jeg håber vi ses!


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    ADHD-foreningens konference 2010 ......



    ..... afholdes den 2. og 3. september 2010 på Hotel Nyborg Stand.

    Temaet for årets konference er "Det hele liv med ADHD" og du kan læse konferenceprogrammet her.

    tilmeld dig allerede nu, hvis du vil sikre dig en plads, da det foregår efter først til mølle-princippet.

    Tilmelding kan ske online på ADHD-foreningens hjemmeside her.


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    onsdag den 28. april 2010

    ADHD - Så er jeg landet i Chicago ........


    ....... hvor jeg skal deltage i to ADHD coach konferencer.

    Torsdag den 29. april er det ADD Coach Academy's første ADHD coach konference, hvor jeg skal gense mine fantastiske ADHD coach trænere Barbara Luther og David Giwerc.

    Samtidig får jeg lejlighed til at møde en lang række af verdens førende ADHD coaches uddannet fra ADD Coach Academy. Flere som jeg tidligere har mødt personligt eller haft kontakt med på anden vis.

    Det bliver en dag spækket med ny læring og hyggeligt samvær.


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    mandag den 29. marts 2010

    ADHD - Lægemiddelstyrelsen .....


    .... har i dag udgivet en rapport over de sidste 10 års medicinforbrug af patienter med ADHD. Rapporten viser at der er sket mere end en tidobling i antallet af personer i medicinsk behandling.

    Du kan læse mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside her eller downloade rapporten her.


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    ADHD - Viden og information om ADHD på netdoktor.dk


    netdoktor.dk har lagt en masse rigtig god viden og information om ADHD på deres side.

    Du kan besøge siden her.

    Rigtig god fornøjelse!


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    fredag den 25. september 2009

    ADHD - Undskyld mig, jeg har en hæklefejl i kysen ......


    I forbindelse med ADHD Awareness Week udgav Newstown min artikel "Undskyld mig, jeg har en hæklefejl i kysen".

    Du kan læse den her.


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    mandag den 21. september 2009

    ADHD - Så er ADHD Awareness Week 2009 skudt i gang!


    For andet år i træk bliver der sat fokus på ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) ved en række aktiviteter rundt om i Europa. Fra den 20.-27. september har du muligheden for at være med til at skabe større bevidsthed og forståelse for ADHD. ADHD har længe været og er desværre stadig omgærdet af stigmatisering, myter og misinformation gennem forskellige medier og sociale netværkssider.

    Tiden er inde til at gøre op med dette og få fakta på bordet. ADHD påvirker børn, unge og voksne samt deres familier 24 timer i døgnet. Mange lever med skyld og skam over ikke at være ligesom alle andre. Det skal der ændres på.

    Vi må droppe alle generaliseringerne omkring ADHD og se den enkelte med de talenter og kvaliteter, som han eller hun besidder. Vi må udvise større accept og forståelse for de udfordringer de har. For de er alle forskellige. Lige så forskellige som alle andre mennesker.

    Mange med ADHD vil, hvis de får den nødvendige hjælp i tide samt den nødvendige støtte og forståelse, kunne fungere på lige fod med alle andre. Det kræver dog en målrettet indsat, hvor den enkelte bliver medinddraget og har medindflydelse på det samlede behand-
    lingsforløb. Der findes nemlig ikke nogen ”one-size-fits-all”-løsninger. Med udgangspunkt i den enkelte og med en indsats, der tilpasses den enkelte, vil det kunne spare samfundet for en stor økonomisk byrde i fremtiden. Samtidig vil vi kunne få stor glæde af disse unikke personligheder.

    Konsekvenserne af manglende eller mangelfuld behandling kan i værste fald resultere i manglende gennemførelse af en uddannelse, fyring fra jobbet, misbrug, kriminalitet og skilsmisser. Heldigvis er det langt fra alle, der oplever dette. Alligevel er det ofte angst, frustration, lavt selvværd, depression og ekstrem mangel på struktur og overblik, der fylder meget i hverdagen for personer med ADHD.

    Behandling for ADHD er meget effektiv og behøver ikke altid at involvere medicin. Men er medicin involveret i behandlingen af ADHD, er det vigtigt, at den ikke står alene, men følges op med forståelse for egen ADHD (psykoedukation), socialpædagogiske tiltag, udvikling af mestringsstrategier, kognitiv adfærdsterapi m.m.

    Der er håb for et godt liv med ADHD og vi kan alle være med til at puste til det håb ved at forsøge at sætte os ind i, hvad det vil sige at leve med ADHD.

    Her er en række eksempler på, hvad du kan gøre for at gøre en forskel:

    · Invitér alle du kender til at blive medlem af Facebook-gruppen ADHD Awareness Week 2009 og tilføj linket på din profil

    · Fortæl folk du har tillid til om din egen ADHD, så de får sat et velkendt ansigt på ADHD. Det hjælper til med at nedbryde stigma-
    tiseringen

    · Fortæl dit barn/familiemedlem, din kæreste/ægtefælle, ven/
    veninde eller kollega der har ADHD, hvad du virkelig sætter pris på og kan lide ved ham eller hende ….. eller endnu bedre ….. skriv det på et kort, så de kan gemme det og se på det, når de ikke er helt på toppen

    · Deltag i debatten her på ADHD Awareness Week 2009 og brug væggen til at udtrykke dine tanker, personlige erfaringer og håb for en bedre fremtid til inspiration og opmuntring for personer med ADHD og deres kære

    · Gå på dit lokale bibliotek og bed dem udstille bøger om ADHD

    · Spørg din lokale avis om de vil skrive om ADHD og ADHD Awareness Week 2009

    · Fortæl om ADHD på din skole, i din ungdomsklub, i din fritidsklub, på din arbejdsplads, til venner og familie

    · Skriv om ADHD på din hjemmeside og på forskellige samtalefora (Facebook, Twitter, MSN etc.)

    · Skriv til lokalpolitikerne i din kommune om, hvordan det er for dig at have ADHD, hvad du godt vil have dem til at forstå om ADHD og hvilke hjælpemidler og støtte, der vil kunne gøre din hverdag mere overkommelig og dit liv mere indholdsrigt

    · Bed om et møde med borgmesteren, hvor du fortæller om dit liv med ADHD

    · Send en email til Socialminister Karen Ellemann på min@vfm.dk og fortæl, hvordan din ADHD kommer til udtryk og hvilken støtte og hjælpemidler, der vil kunne gøre din hverdag mere overkommelig og dit liv mere indholdsrigt.

    ADHD Awareness Week var allerede sidste år en stor succes. Vær med til at gøre det til en endnu større succes i år!

    Meld dig ind i ADHD Awareness Week 2009 på Facebook her.

    Du må også meget gerne komme med kommentarer, idéer eller andre input. Vi kan alle være med til at præge debatten samt støtte og sætte præg på kampagnen for større bevidsthed, forståelse og accept af ADHD.

    Mange hilsner
    Charlotte Hjorth



    For yderligere information og spørgsmål vedrørende ADHD kontakt venligst ADHD-foreningen på tlf.nr. 70215055 eller skriv til info@adhd.dk

    Sekretariatets åbningstider under ADHD Awareness Week:
    Mandag - onsdag kl. 9.00 - 16.00
    Torsdag kl. 9.00 - 18.00
    Fredag kl. 9.00 – 15.00


    PS: Denne kampagne er stiftet af ADHD coach Charlotte Hjorth med henblik på at skabe større bevidsthed og forståelse for ADHD under ADHD Awareness Week 2009. Kampagnen er ikke relateret til ADHD-foreningen eller ADHD-Europe!


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    torsdag den 27. august 2009

    ADHD Conference on Multimodal Treatment in Malmoe & Stockholm in September 2009


    Den 15. og 17. september 2009 åbner dørene for den første ADHD konference om multimodal behandling af ADHD.

    Den 15. september er der tre forelæsninger på Sct. Gertruds i Malmø:

    - ADHD coaching v/ David Giwerc, Master Certified Coach og grundlægger af ADD Coach Academy.
    - CBT (kognitiv adfærdsterapi) v/ J. Russell Ramsay, Ph.D. Assistant Professor i psykiatri ved Pennsylvania School of Medicine.
    - Working Memory v/ Thorkil Klingberg, MD Ph.D. Professor i kognitiv neurovidenskab ved Karolinska Institutet i Stockholm.


    Den 17. september er der to forelæsninger på Norra Latin i Stockholm:

    - ADHD coaching v/ David Giwerc, Master Certified Coach og grundlægger af ADD Coach Academy.
    - CBT (kognitiv adfærdsterapi) v/ J. Russell Ramsay, Ph.D. Assistant Professor i psykiatri ved Pennsylvania School of Medicine.

    Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at opleve nogle af de førende eksperter inden for multimodal behandling af ADHD.

    Du kan få mere information om konferencen her. Konferencen foregår på engelsk.

    Jeg er selv at finde på konferencen i Malmø, så jeg håber vi ses!


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    torsdag den 13. august 2009

    ADHD - "Ud i Fremtiden" - Ny uddannelsesmesse for unge med særlige behov


    Alle har ret til en uddannelse. Også dem, der ikke kan gennemføre et traditionelt ungdomsuddannelsesforløb, og som har brug for ekstra støtte og vejledning.


    I fremtiden bliver der brug for alle hænder
    , og det er derfor vigtigt, at alle får en kvalificeret uddannelse og den støtte, de har behov for, til at gennemføre den.

    Der findes i dag et stort udbud af tilbud til unge med særlige behov, men det er vig-
    tigt at de unge, deres forældre og vejledere kender til mulighederne, så den enkelte unge kan få det tilbud, der passer bedst.

    Derfor har Ud i fremtiden set dagens lys i et unikt samarbejde mellem UU-centrene øst for Storebælt og Uddannelsesavisen.

    Alle unge med særlige behov øst for Storebælt, deres forældre, vejledere, sagsbehandlere mv. inviteres til at besøge messen og møde institutioner, foreninger og virksomheder, som vejleder og informerer om de tilbud, de har til de unge.

    Vi håber, at alle vil bakke op om arrangementet og ser frem til at byde jer velkommen i Roskilde Hallerne den 16. og 17. september 2009.

    Du kan læse mere om ungdomsmessen "Ud i Fremtiden" her.


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    tirsdag den 28. juli 2009

    ADHD - Jeg er blevet interviewet på TV2 News .....

    ...... omkring behovet for hjælp til familier og voksne med ADHD.



    Hvilken hjælp ville være med til at give dig/din familie større livskvalitet og glæde?


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk

    fredag den 10. juli 2009

    ADHD - Hjuldamperen er et nyt ........

    ...... uddannelsessted, som tilbyder den 3-årige særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) for unge med ADHD i alderen 16 - 25 år.

    Hjuldamperen giver eleverne en anderledes og mere praktisk til-
    gang til uddannelse og læring
    . Et læringsmiljø hvor eleverne arbejder praktisk og tilegner sig viden gennem arbejde i café,
    genbrugsforretning, værksted mm
    .

    De unge vil kunne udvikle de kompetencer, der skal til for at få et godt og aktivt voksenliv og de vil efter endt uddannelse kan finde deres særlige plads på arbejdsmarkedet eller fortsætte med en ordinær uddannelse.

    Uddannelsen sigter endvidere mod, at eleverne skal udvikle selv-
    indsigt, selvværd og selvforvaltning
    , og at den unge helt eller delvist kan blive selvforsørgende.

    -->Du kan læse skolens folder her og projektbeskrivelsen her.

    For yderligere information om uddannelsen kontakt Jette Bach på tlf.
    41 16 33 22 eller Anders Flindt på tlf. 20 84 48 30.

    Rigtig god weekend!


    Mange hilsner
    ADHD Coach Charlotte
    www.ADHDkompagniet.dk