søndag den 22. august 2010

ADHD - DUKH har udgivet temahæfte om unge med ADHD / Autisme!


Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har netop udgivet temahæftet "Unge med ADHD/ Autisme".

Indholdsfortegnelse:

Overgangsproblemer
I to sammenhængende artikler hører vi først historien om Anders og ser nærmere på nogle af problemerne. Herefter giver vi i den efterfølgende artikel ”Overgangssager - problemer og løsninger” et bud på, hvorfor problemerne opstår, og hvad man kan gøre for at håndtere dem.

Overgang fra ung til voksen del 1: Historien om Anders
Vi ved fra vores rådgivning i DUKH, at overgangen fra ung til voksen kan være en svær tid uanset, hvilket handi-
cap man har. Men for gruppen af unge med autisme/ADHD kan det være særligt svært på grund af borgerens handicap.

Overgang fra fra ung til voksen del 2: Problemer og løsninger
Som nævnt i historien om Anders, ser vi i DUKH problemer i overgangssager med unge med ADHD/Autisme. I denne artikel går vi bagom og forsøger at give en forklaring, hvorfor problemer opstår og et bud på, hvad man kan gøre for at undgå dem.

Jobcentret og unge med ADHD/Autisme: Vi har et godt ”tilbud” til dig
Det kan være svært, når man som ung med ADHD/Autisme bliver tilknyttet et jobcenter. Centret har sine normer og regler, som de unge kan have svært ved at forstå og indordne sig under. I artiklen ser vi med udgangspunkt i en konkret sag på nogle af de typiske problemstillinger.

Ny sagsbehandler - ny plan

Det er ikke ualmindeligt, at borgere skifter sagsbehandler en eller flere gange undervejs i forløbet. Og det er ikke ualmindeligt, at nye sagsbehandlere annullerer gamle planer og søsætter nye. Dette udgør et problem for de berørte borgere, men særligt for borgere med ADHD eller diagnoser inden for Autismespektret, fordi de har et stort behov for struktur og forudsigelighed i dagligdagen.

Samarbejde med borgere med ADHD/Autisme
Gode råd til sagsbehandleren om samarbejde med borgere med ADHD/Autisme.

Du kan læse hele temahæftet her.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk