Den 3. januar 2007 var dagen, hvor jeg fik min ADHD-diagnose. Så i dag er det præcis 5 år siden!
Det har været 5 fantastiske år. Også selvom ikke alt er blevet, som jeg kunne ønske. Så alt i alt er jeg rigtigt godt tilfreds med mit liv.
Besøget hos psykiateren for 5 år siden blev en bekræftelse på min mistanke om, at jeg havde ADHD. En mistanke som så dagens lys under min ADHD coach uddannelse, da jeg kunne identificere mig med de udfordringer, som de andre forældre til børn med ADHD gav udtryk for. Og de havde alle ADHD!
Selvom jeg på det tidspunkt var mor til en teenagedreng med ADHD, havde jeg aldrig tænkt på, at jeg måske selv også kunne have det.
Den medicinske behandling gjorde, at mit liv tog en 180 graders drejning og et nyt liv kunne begynde. Alle de planer, projekter og idéer som jeg havde drømt om i mange år, blev langt om længe realiseret og ført ud i livet. Jeg begyndte at reflektere og se tilbage på mit liv og kunne se, hvorfor nogle ting var lykkes for mig, mens andre ting ikke blev til noget eller havde et negativt udfald.
I næsten 4 måneder følte jeg, at mit liv var én lang rutchebanetur. Det ene øjeblik følte jeg mig helt høj, syntes bare livet var fantastisk, så jeg kunne slet ikke få armene ned. Til andre tider var jeg helt nede og følte, at alting var hamrende uretfærdigt, at ingen forstod mig og at livet bare var én lang kamp for overlevelse. Hvorfor havde ingen opdaget det, så jeg kunne have fået hjælp? Hvis jeg nu havde vidst, så ......! Hvad nu hvis .....! Tankerne og følelserne fik frit løb.
Jeg begyndte stille og roligt at accepterede min diagnose og vidste, at jeg var langt mere end min diagnose. For mig handlede det om at blive mere bevidst om mine styrker og talenter og gøre endnu mere brug af dem. Samtidig vidste jeg også, at der ville blive en del arbejde med at lære mig selv at kende med min nye viden om min ADHD, så jeg kunne lære at kompensere bedre i forhold til mine udfordringer.
Selvom et liv med ADHD til tider kan være en stor udfordring og jeg nogle gange ville ønske den hen, hvor peberet gror, ved jeg også, at det er min ADHD, der er med til at gøre mig til det menneske jeg er. Min søn var som udgangspunkt min drivkraft for min uddannelse, da jeg ønskede at kunne støtte ham til et bedre liv. Siden jeg fik min egen diagnose, har det givet så meget mere mening for mig at bruge mig selv og mine styrker og talenter til at hjælpe andre med ADHD til et bedre liv med større livskvalitet.
Så i dag, hvor jeg sidder og tænker tilbage på de sidste fem år, er det med et smil på læben og en forvisning om, at der fortsat vil være op og nedture på min vej. Og det er ok. Alle oplever op- og nedture uanset om man har ADHD eller ej. Det er en del af livet!
Så hallelujah og et KÆMPE STORT TILLYKKE til min ADHD!
Glad hilsen
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk