mandag den 31. december 2012

ADHD - Rigtigt Godt Nytår 2013!


Traditionen tro er her mine bud til dig for 2013:

                                         1.  Husk, at DU er enestående!
                                         2.  Husk, at ingen andre kan måle DIN værdi!
                                         3.  Husk, at DU ved noget!
                                         4.  Husk, at DU har noget, som ingen andre har!
                                         5.  Husk, at DU har indsigt og erfaring, som andre kan lære af!
                                         6.  Husk, at der er meget DU har grund til at være stolt af!
                                         7.  Husk, at DU kan noget!
                                         8.  Husk, at DU har evnen til at tolerere andre!
                                         9.  Husk, at der er nogen som kan lide DIG!
                                        10. Husk, at DU ved og kan noget, som DU kan lære andre!
                                                                                                                        Forfatter ukendt


De bedste ønsker for et Rigtigt Godt Nytår!


Nytårshilsen
ADHD Coach Charlotte



ADHD - Året der gik 2012!


Når jeg ser tilbage på 2012 har det været endnu et fantastisk år.

Med artiklen ”Skal jeg fortælle, at jeg har ADHD?” blev der taget hul på et tema, som har stor betydning for både børn, unge og voksne samt deres familier. Et spørgsmål, der ikke findes et endegyldigt svar på, fordi vi alle er forskellige og fordi det afhænger af den givne situation.

Tre internationale konferencer blev det til i 2012. To ADHD coach konferencer (ACO og ADDCA) i Atlanta og den store CHADD konference i San Francisco. Ny viden og inspiration, dejligt gensyn med tidligere medstuderende, trænere og kolleger og mødet med nye fantastiske mennesker, der som jeg brænder for ADHD-sagen.

Udover arbejdet med rådgivning, coaching, foredrag m.m. har 2012 været endnu et fantastisk år for min ADHD Awareness Week kampagne, der nu er støttet af Danske Banks Fond. Der blev også lagt en del arbejde i den internationale ADHD Awareness Week kampagne i samarbejde med ADHD Awareness Week koalitionen, bestående af nogle af de største ADHD organisationer (ACO, ADDA, CHADD, ADDitude Magazine og NRC).

Bogen "365+1 Ways to succeed with ADHD: A Whole New Year's Worth of Tips and Strategies From the World's Best ADHD Coaches and Experts", som jeg er medforfatter til opnåde ligesom den forrige bog at blive nummer 1 på Amazon.com’s liste over Bestsellers i kategorien bøger om ADHD.

2012 blev også året, hvor virksomhedsnavnet ADHD Coaching blev skiftet ud med ADHDkompagniet, da jeg beskæftiger mig med andet end kun ADHD coaching. Det resulterede i et nyt logo og en ny hjemmeside.

Sidst men ikke mindst blev 2012 det år, hvor jeg fik mine 2 internationale coach certificeringer (PCC og ACCG). Så en stor tak til mine inspirerende trænere, mentorer, klienter og netværk. Jeg har lært så meget af jer og har tænkt mig at fortsætte med at gøre det. Også en stor tak til min familie og nærmeste venner, der altid er der for mig og som til stadighed støtter mig i at udleve mine drømme.


ADHD-hilsen
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

søndag den 23. december 2012