fredag den 18. marts 2011

ADHD - Kvinder med ADHD


Fagbladet Socialpædagogen har haft særligt fokus på kvinder med ADHD med titlen 'Voksne kvinder med ADHD'.

Her er links til de mange artikler (klik på titlerne):

'Danmark halter bagud' af Birgitte Ramsø Thomsen
Der er alt for lidt viden i Danmark, når det gælder indsatsen over for voksne kvinder med ADHD – det er det rene Vilde Vesten, siger ADHD-coach.

'I skal være den værdsættende stemme' af Birgitte Ramsø Thomsen
Socialpædagoger skal have den rigtige viden og forståelse for at hjælpe kvinder med ADHD, som ofte er flove over at have behov for hjælp, siger den amerikanske forfatter, psykolog og ADHD-konsulent Sari Solden, der selv har en ADHD-diagnose.


'Ned med den negative selvopfattelse' af Birgitte Ramsø Thomsen
I Vejle Kommune har man igennem to årtier anerkendt ADHD som diagnose hos voksne. Opsporing via sundhedsplejen, træningsforløb for nydiagnosticerede og ikke mindst Mestringsskolen er midler til at få borgere med ADHD på rette spor igen.

'Jeg vil allerhelst klare mig selv' af Birgitte Ramsø Thomsen
Louise Aagaard på 22 år gik fra angst og misbrug til et liv med egen lejlighed, kæreste og tro på fremtiden på bare halvandet år. En del af hjælpen var den rigtige medicin og en mestringsskole for mennesker med ADHD.

Læs også:

'Synspunkt: Grænseløse piger' af Pia Reistrup
Tiltrækkes kvinder med ADHD i højere grad end andre af sexindustrien? Skribenten underviser voksne med ADHD og efterspørger mere forskning i de problemstillinger, som særligt vedrører de unge kvinder.




Jeg kan varmt anbefale bogen 'Kvinder med ADHD' af Sari Solden, som kan købes online her eller lånes på biblioteket.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

søndag den 13. marts 2011

ADHD DVD - 'Et liv i kaos' - En film om unge med ADHD


'Et liv i kaos' er en dokumentar om unge med DAMP, der nu hedder det ADHD. Dokumentaren blev første gang vist på DR den 26. november 2003.

DVD'en er inddelt i to dele:

Del 1 - Et liv i kaos: 
Her møder du Rakel, Pernille, Alex og Klaus og får et indblik i de udfordringer, som de støder på hver eneste dag.

Del 2 - Spørgsmål om DAMP og ADHD:
Hvordan ved man egentlig, om man selv eller andre har DAMP/ADHD og hvad kan man gøre ved det? Det er nogle af de vigtige spørgsmål, som bliver besvaret af Søren Dalsgaard, læge, ph.d., Psykiatrisk Hospital, Riskov og Jytte Lunding, cand.psych, Kennedy Instituttet.

Du kan købe DVD'en via ADHD-foreningens butik her eller måske låne den på dit bibliotek.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

ADHD DVD - 'Det hedder altså ikk' DAMP' - En film om børn og unge med ADHD


'Det hedder altså ikk' DAMP' er en tankevækkende dokumentar, som fortæller historien om livet for to børn med ADHD.

I filmen kommer du tæt på Olivia på 16 år og Mathias på 8 år, der begge står over for store udfordringer i deres hverdag. En hverdag, der fungerer bedst, hvis den er struktureret og overskuelig.

Mathias skal både flytte hus, skole og by, mens Olivia kæmper for at få så meget styr på sin ADHD, at hun kan medvirke i en stor teateropsætning på sin efterskole.

I filmen ser du, hvordan de to klarer udfordringerne. Du får også et indblik i deres tanker, bekymringer og glæder i forbindelse med det at have ADHD.

Du kan bestille filmen via ADHD-foreningens butik her eller måske låne den på dit bibliotek.

Filmen havde præmiere i 2010.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

ADHD DVD - 'Men jeg vil ikke bytte' - En film om søskende til børn med handicap


'Men jeg vil ikke bytte' sætter fokus på en ofte overset gruppe børn - søskende til børn med handicap. Filmen giver dig med sine fine skildringer et indblik i et ganske almindeligt hverdagsliv for disse børn og deres familier.

Gennem filmen får du indblik i, hvad disse børn tænker, føler og måske savner.

Jens på 8 år og Helene på 14 år bor sammen med deres mor, far og søsteren Kirstine på 15 år. Kirstine har Downs Syndrom.


Andrea er 11 år og bor sammen med sin mor og stedfar. Der er en ny baby på vej. Andeas tvillingebror, Sebastian, har Infantil Autisme og bor på en døgninstitution.

Mathias på 11 år og Nadine på 14 år bor sammen med deres bor og far. Hver anden uge bor deres lillebror Magnus på 5 år hjemme hos dem, ellers bor han hos en aflastningsfamilie. Magnus har Proteus Syndrom.

De fem børn inviterer indenfor i deres familier, hvilket giver en sjælden mulighed for at forstå, hvordan de hver især lever og har det som søskende til et barn med handicap.

Du kan se traileren her, læse mere om filmen og bestille filmen på DVD her eller måske låne den på dit bibliotek.

Du kan også finde gruppen 'Men jeg vil ikke bytte' på Facebook her.

Filmen havde præmiere i 2009.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk