lørdag den 7. marts 2009

ADHD Awareness Week 2009


ADHD-Europe arrangerer i år 2nd ADHD Awareness Week fra den 20. til 27. september 2009. Rundt om i Europa vil der blive sat fokus på ADHD ved forskellige events m.m.

ADHD Awareness Week var allerede sidste år en stor succes, da der bl.a. blev gjort opmærksom på kampagnen i et indslag i DR1 Aftenshowet. Du kan se eller gense udsendelsen.



Jeg håber at endnu flere har lyst til at bakke op omkring dette års ADHD Awareness Week.

Så følg med på ADHD Awareness Week's Blog og meld dig ind i Facebook-gruppen ADHD Awareness Week 2009, så du også kan være med til at støtte og sætte dit præg på de aktiviteter, der skal bidrage til endnu større opmærksomhed omkring ADHD.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk

ADHD - Foredrag: ADHD - en forsømt og underbehandlet sygdom

Onsdag 11. marts 2009 kl. 19.00 - 21.30 sætter PsykiatriFonden fokus på ADHD i Politikens foredragssal med et oplæg fra den praktiserende børne-unge-psykiater Ane Marie Erenbjerg.



Sted
Pressen på Politiken
Vester Voldgade 33, København V.

Pris
Pluspris 70 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris for andre 100 kr. + 10 kr. i gebyr

Billetsalg
Billetter købes via PolitikenBillet her

Pluspris er for alle med et Pluskort

Den blinde plet i psykiatrien

Børn med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD har fyldt meget i skolerne de senere år, men også mange voksne har lidelsen. Mere end 60.000 voksne burde få diagnosen og blive behandlet for at få et bedre liv, mener PsykiatriFonden.
Er du uopmærksom, urolig og ude af stand til at opfatte det, som chefen, skolelæreren eller kæresten siger?
Det er helt normalt, hvis det er en enkelt gang, fordi du er stresset eller træt. Men hvis det er sådan hele tiden, så kan det være, at du har opmærksomhedssygdommen ADHD - den vi tidligere kaldte DAMP. Får du ikke stillet diagnosen og får behandling, så vil du formentlig gå i gennem livet med en følelse af, at ingenting lykkes for dig.

PsykiatriFonden skønner, at mere end 60.000 voksne har ADHD uden at have fået diagnosen og den behandling, de behøver, for at kunne leve et liv uden konflikter, kriminalitet og knubs fra andre mennes-
ker.

"ADHD har været overset - det er psykiatriens blinde plet. Det er på høje tid at give disse mennesker en anstændig behandling", siger Jes Gerlach, formand for PsykiatriFonden.

Fonden sætter fokus på ADHD i Politikens foredragssal med et oplæg fra den praktiserende børne-ungepsykiater Ane Marie Erenbjerg, der også er medforfatter til PsykiatriFondens nye bog 'ADHD, opmærk-
somhedssygdommen hos børn og voksne'. Erenbjerg vil fortælle og besvare spørgsmål om både børne- og voksen-ADHD, alt om symp-
tomer og behandling.

Udbredt lidelse
Mennesker med ADHD kan ikke fastholde opmærksomheden. Mange kan have svært ved at forstå og forholde sig til meget af det, de hører og ser. De kan ikke sidde stille og bliver aldrig færdige med noget, fordi de går fra det ene til det andet. De afbryder, forstyrrer, dominerer og irriterer, så de oplever masser af afvisninger og sammenstød i samværet med andre. Sygdom-
men er udbredt. PsykiatriFonden skønner, at et barn i hver skoleklasse er ramt. Og det er værre for de voksne.

Folk med ADHD er overrepræsenteret både blandt misbrugere og kriminelle. En dansk undersøgelse af psykiatriske symptomer hos unge varetægtsfængslede fandt, at omkring 11 procent havde ADHD. Amerikanske undersøgelser viser, at det er svært for unge og voksne med ADHD at gennemføre en uddannelse og fastholde job og par-
forhold.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk