ADHD-Europe arrangerer ADHD Awareness Week fra den 22. til 28. september 2008. Rundt om i Europa vil der blive sat fokus på ADHD ved forskellige events m.m.
Vi kan alle være med til skabe opmærksomhed omkring ADHD!
Derfor vil jeg opfordre jer alle til at gøre, hvad I kan for at skabe så stor opmærksomhed som muligt omkring ADHD i løbet af hele den uge.
Hvad kan jeg/vi gøre for ADHD Awareness Week 2008?
- Fortæl andre om din egen ADHD historie
- Gå på dit bibliotek og bed dem ”udstille” bøger om ADHD
- Henvis til ADHD-foreningens hjemmeside www.adhd.dk
- Spørg jeres lokale avis om de vil skrive om ADHD og/eller ADHD Awareness Week.
- Fortæl om ADHD på din skole, i din ungdomsklub, i din fritidsklub, på din arbejdsplads, til venner og familie
- Fortæl dit barn, din kæreste/ægtefælle, ven/veninde der har ADHD, hvad det er du virkelig sætter pris på/kan lide ved ham/hende
- Tegn en tegning eller mal et billede, sælg det og donér pengene til ADHD-foreningen. Indsæt derefter beløbet direkte på ADHD-foreningen konto: Reg.nr. 3575 konto nr. 3266623534
- Skriv om ADHD på din hjemmeside og på forskellige fora (Facebook, Twitter, MSN etc.).
- Send emails om ADHD Awareness Week til alle på din mailingliste
- Skriv til lokalpolitikerne i din kommune om, hvordan det er at have ADHD, hvad du godt vil have dem til at forstå om ADHD og hvilke hjælpemidler og støtte, der vil kunne gøre din dagligdag mere overkommelig og dit liv mere indholdsrigt
- Bed om et møde med borgmesteren, hvor du fortæller om ADHD og dit liv
- Send en email til Velfærdsminister Karen Jespersen på min@sm.dk
- Meld dig ind i ADHD-foreningen og opfordrer din familie, skole eller arbejdsplads til at gøre det samme. Et årsmedlemsskab koster kun 300,00
- Download selv og opfordrer andre til at downloade Det Gode Program her. Husk at mærke af ved ADHD-foreningen, så støtter du foreningen med en vis procentdel af købet, hver gang du handler i de e-butikker, der er tilknyttet. Det gør ikke dine varer dyrere!
- Hent og udskriv ADHD Awareness Week løbesedler her og uddel dem, hvor du møder andre
- Hæng ADHD Awareness Week løbesedler op på biblioteker, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser m.m.
- Spørg din læge, psykiater, psykolog om du må lægge ADHD Awareness Week løbesedler i deres venteværelser
Hvad vil du/I gøre for ADHD Awareness Week?
Skriv på ADHD Awareness Week’s blog, hvad du vil gøre for at gøre opmærksom på ADHD Awareness Week til videre inspiration og opmuntring til andre om at slå et slag for ADHD!
På forhånd tak for hjælpen!
Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk
Denne kampagne er startet af Charlotte Hjorth med henblik på at skabe større opmærksomhed omkring ADHD under ADHD Awareness Week. Kampagnen er ikke relateret til ADHD-foreningen eller ADHD-Europe.