onsdag den 17. december 2008

ADHD - Foredrag: ADHD - en forsømt og underbehandlet sygdom


Onsdag 21. januar 2009 kl. 19.00 - 21.30 sætter PsykiatriFonden fokus på ADHD i Politikens foredragssal med et oplæg fra den praktiserende børne-unge-psykiater Ane Marie Erenbjerg.

Sted
Salen på Politiken
Vestergade 28, porten, København K.

Pris
Pluspris 70 kr. + 10 kr. i gebyr
Pris for andre 100 kr. + 10 kr. i gebyr

Billetsalg
Billetter købes via PolitikenBillet her

Pluspris er for alle med et Pluskort

Den blinde plet i psykiatrien
Børn med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD har fyldt meget i skolerne de senere år, men også mange voksne har lidelsen. Mere end 60.000 voksne burde få diagnosen og blive behandlet for at få et bedre liv, mener PsykiatriFonden.
Er du uopmærksom, urolig og ude af stand til at opfatte det, som chefen, skolelæreren eller kæresten siger?
Det er helt normalt, hvis det er en enkelt gang, fordi du er stresset eller træt. Men hvis det er sådan hele tiden, så kan det være, at du har opmærksomhedssygdommen ADHD - den vi tidligere kaldte DAMP. Får du ikke stillet diagnosen og får behandling, så vil du formentlig gå i gennem livet med en følelse af, at ingenting lykkes for dig.

PsykiatriFonden skønner, at mere end 60.000 voksne har ADHD uden at have fået diagnosen og den behandling, de behøver, for at kunne leve et liv uden konflikter, kriminalitet og knubs fra andre mennes-
ker.

"ADHD har været overset - det er psykiatriens blinde plet. Det er på høje tid at give disse mennesker en anstændig behandling", siger Jes Gerlach, formand for PsykiatriFonden.

Fonden sætter fokus på ADHD i Politikens foredragssal med et oplæg fra den praktiserende børne-ungepsykiater Ane Marie Erenbjerg, der også er medforfatter til PsykiatriFondens nye bog 'ADHD, opmærk-
somhedssygdommen hos børn og voksne'. Erenbjerg vil fortælle og besvare spørgsmål om både børne- og voksen-ADHD, alt om symp-
tomer og behandling.

Udbredt lidelse
Mennesker med ADHD kan ikke fastholde opmærksomheden. Mange kan have svært ved at forstå og forholde sig til meget af det, de hører og ser. De kan ikke sidde stille og bliver aldrig færdige med noget, fordi de går fra det ene til det andet. De afbryder, forstyrrer, dominerer og irriterer, så de oplever masser af afvisninger og sammenstød i samværet med andre.
Sygdommen er udbredt. PsykiatriFonden skønner, at et barn i hver skoleklasse er ramt. Og det er værre for de voksne.

Folk med ADHD er overrepræsenteret både blandt misbrugere og kriminelle. En dansk undersøgelse af psykiatriske symptomer hos unge varetægtsfængslede fandt, at omkring 11 procent havde ADHD. Amerikanske undersøgelser viser, at det er svært for unge og voksne med ADHD at gennemføre en uddannelse og fastholde job og par-
forhold.


Mange hilsner
ADHD Coach Charlotte
www.ADHDkompagniet.dk